Hvordan virker urværket?

Urværket er uden tvivl den vigtigste del af et ur. Uden urværk er et armbåndsur bare et armbånd. Hvis du er som de fleste tænker du ikke ret meget over hvad der sker inde i dit ur. Eller hvis jeg skal være realistisk har du nok slet ikke et ur der ikke er en telefon. Men der foregår meget spændende i et urværk. I bund og grund er det et mirakel at de overhovedet virker.

Grundlæggende er der to typer af ure. Der er de mekaniske ure fyldt med tandhjul og de batteridrevne. De batteridrevne kaldes også nogle gange for “kvarts” på dansk eller “quartz” på engelsk. Der er mange forskellige typer indenfor begge kategorier og mange variationer af den samme teknologi. Nogle minder meget om hinanden og andre virker helt forskelligt.

Batteridrevet urværk

Langt den mest almindelige type af urværk er et standard batteridrevet kvartsur. Uret “tikker” en enkelt gang hvert sekund for at spare på strømmen. Det er derfor normalt ret nemt at se om et ur er batteridrevet eller mekanisk fordi et mekanisk urværk typisk tikker mellem 6 og 10 gange i sekundet. Et batteridrevet ur har altså en tikkende sekundviser mens det kan være svært at se at et mekanisk ur tikker overhovedet.

Helt simpelt består et kvartsur af følgende 5 dele:

  1. Batteri
  2. Kvarts-krystal
  3. Motor til visere
  4. Printkort
  5. Tandhjul til visere

Starter vi med batteriet er det selvfølgelig det der giver energi til hele urværket. Hvis du nogensinde skal skifte et batteri i et ur er det vigtigt at bruge et med sølvoxid. Sølvoxid er meget stabil kemi der giver uret den største præcision. Batteriet giver strøm til det lille printkort. Printkortet er forbundet til kvarts-krystallen og strømmen får den til at svinge 32.768 gange i sekundet. Printpladen måler svingningerne i krystallen og hver gang den har målt 32.768 svingninger sendes der en strøm til motoren der bevæger sekundviseren en enkelt gang. På den måde får uret en præcision på omkring ±15 sekunder om måneden. Urværker bygget op om en kvartskrystal fås i mange kvaliteter, men ±15 sekunder om måneden er meget almindeligt. De fås dog med en præcision op til ca. 1 minut om året.

Se batteridrevne lommeure her.

Urværket i et mekanisk ur

Mekaniske ure er selvfølgelig bygget på langt ældre teknologi end kvartsure. Ved første øjekast kan det være svært at forstå hvorfor folk foretrækker en forældet teknologi. Folk vil ligefrem betale ekstra for ure med et mekanisk urværk. Men der er noget ved den meget fine mekanik med små tandhjul og fjedre som kan være utroligt smukt. Personligt elsker jeg mekaniske ure.

Ligesom et kvarts-ur har et mekanisk ur brug for at lagre energi. I stedet for et batteri bruger urværket en hovedfjeder. Når denne fjeder er spændt vil den dreje nærliggende tandhjul og få viseren til at bevæge sig. For at sikre at viseren ikke løber frit, men holder en regelmæssig og korrekt timing holdes energien tilbage af svingeren. Svingeren kaldes også “balancen”. Hvert sekund svinger den frem og tilbage fx 3 gange og bevæger sekundviseren 6 gange. Typisk giver flere svingninger en højere præcision, men mange andre faktorer spiller også en rolle. I hovedtræk er det sådan et mekanisk ur virker, men der kan siges langt mere end der er plads til her. Et ur som det der ses her har en præcision tæt på 15 sekunder om dagen. Mekaniske ure skal altså ikke købes for deres præcision. Dyrere ure har typisk bedre præcision hvilket fx er med til at forklare noget af prisen på et Rolex armbåndsur.

Se mekaniske lommeure her.

Du kan finde vores produkter her:

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies

Accepter venligst vores brug af cookies. Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. Du kan også afvise og din data vil ikke blive delt med nogen tredjepart.