Hvordan bruger man et lommeur? (Med billeder)

Hvordan man bruger et lommeur er ikke længere almen viden. Vi har samlet svar nogle basale spørgsmål her og tilføjet illustrationer gennem hele artiklen.

Hvordan skal et lommeur sidde?

Der er mange måder at gå med med et lommeur. Hvordan et lommeur skal sidde afhænger helt af det tøj du har på og den urkæde der er til dit lommeur.

Er du i jakkesæt og vest skal lommeuret være i lommen på vesten. Hvilken side er ikke så afgørende, der er ingen faste regler. Kæden skal sættes fast lidt højere end lommen så den hænger rigtigt. Du skal så vidt muligt undgå at bunden af kæden hænger under den nederste kant af vesten. Hvis kæden er meget lang kan du sætte den fast lidt højere oppe.

Du kan også gå med et lommeur i en bukselomme som på billedet. Det kan være en god brug af et mere moderne lommeur. I det tilfælde skal kæden sættes fast til buksekanten eller til bæltet. Kæden skal sidde flat på forsiden af bukserne og være i en passende længde.

Hvordan stiller man et lommeur?

De fleste bruger kun et lommeur en gang imellem. Uret skal derfor ofte stilles hver gang det bruges. Det gør man som med de fleste ure ved at trækker kronen ud og dreje den. Hvis dit lommeur er udstyret med et datofelt er der normalt to positioner kronen kan trækkes ud i. Den ene stiller dato og den anden stiller tiden. Det er vigtigt når du stiller dato at timeviseren peger mod den nederste halvdel af urskiven. Ellers kan du risikere at den mekanisme der skifter dato ved midnat er aktiveret og kan ødelægges når du stiller uret.

Hvordan trækker man et mekanisk lommeur op?

Det er super vigtigt at man trækker et mekanisk lommeur rigtigt op. Hvis uret overspændes kan hovedfjederen knække. Er fjederen først knækket er der ikke andet for end at skifte den. Er uret antik eller bare vintage risikere du slet ikke at kunne få reservedele til dit lommeur. Så skal fjederen special-laves hos en urmager og prisen går hurtigt i vejret. Det er heldigvis ikke så svært at gøre rigtigt.

Hvis fjederen er synlig som på billederne her kan du følge med mens du trækker lommeuret op. Til højre kan du se en helt slap fjeder og til venstre den samme fjeder helt spændt. Du kan ikke udelukkende gå efter det du kan se. Det er vigtigt at du er opmærksom på modstanden når du drejer kronen. På et tidspunkt når kronen et naturligt stop og det er vigtigt at du ikke fortsætter med at dreje kronen rundt. Fortsætter du ødelægger du uret.

Hvordan åbner man et lommeur?

Rigtig mange lommeure kommer med et låg der skal åbnes for at checke tiden. For mange er det en stor del af hvordan man bruger et lommeur. Det er vigtigt at uret åbnes rigtigt. Ellers risikere du at ødelægge det. Er lommeuret i guld eller sølv kan du ødelægge den dyre overflade hvis du åbner uret forkert. Langt de fleste ure kan åbnes på en af to måder. Den mest udbredte måde er ved en lille knap øverst på uret som vist på billedet. Det er vigtigt at bruge knappen også hvis låget kan åbnes bare ved at trække i det. På den måde holder uret længst. Nogle ure har ikke en knap, men skal blot trækkes op. Her sidder låget fast med friktion og altså ikke en egentlig låsemekanisme.

Hvis du vil åbne uret yderligere fx ved batteriskift skal du åbne urkassen helt. Tænk dig godt om før du forsøger fordi der altid er en risiko hvis ikke du ved hvad du laver. De fleste urkasser er lukket med friktion og kan forsigtigt åbnes med en lille kniv. Hvis kniven er skarp skal du passe godt på dine fingre, men også passe på ikke at ridse uret. Mange ure har et lille indhak som på billedet der gør det nemt at åbne lommeuret. Nogle gange skal der en del kræfter til at lukke urkassen igen. Du kan ende i en situation hvor du mangler en presse til at lukke uret igen efter du har åbnet det. Tænk dig godt om før du selv forsøger fx at skifte batteri.

På nogle urkasser skal bagsiden skrues af. Dette kræver specialværktøj og du bliver nødt til at undersøge din specifikke model.

Hvordan sætter man et lommeur fast?

Et lommeur skal selvfølgelig sidde med en urkæde. Det er en vigtig del af hvordan man bruger et lommeur. Der findes en række forskellige urkæder. Hvordan netop dit ur skal sættes fast afhænger helt af den urkæde der er til dit lommeur. Helt generelt afhænger det af hvilken lomme du bærer uret i. Hvis du har dit lommeur i en lomme i en vest vil du typisk sætte urkæden fast til et knaphul lidt højere end lommen. Alternativt kan kæden sættes fast til kanten af vesten i en passende højde.

Du kan også have uret i en bukselomme. Faktisk har mange jeans en lille lomme over højre bukselomme der oprindeligt er til lommeur. Her fæstnes urkæden ikke til et knaphul, men til buksekanten.

T-bar

Urkæde med t-bar

En t-bar (også kaldet t-stang) er lavet til at sættes fast i et knaphul. Stangen føres simpelthen igennem knaphullet og sættes på tværs på den modsatte side. På den måde undgår du et synligt spænde på din vest eller buksekant.

Ring

Urkæde med ring

En urkæde til lommeur med ring er lavet til at sættes omkring snoren er holder en knap på plads. Hvis knappen er tilstrækkeligt stor skjules ringen helt.

Bæltespænde

Urkæde med bæltespænde
Urkæde med bæltespænde

En kæde til lommeur med et bæltespænde er det mest almindelige. Her sidder et spænde der er lavet til at gå over en kant. Det kan være kanten af et bælte, men også buksekanten og kanten af en vest. Sætter du den fast på kanten af vesten kan du med stor fordel sætte den på den bagerste vestekant. På den måde undgår du et synligt spænde på vestekanten.

Hvad hedder lommeur på engelsk?

Lommeure går under flere navne på engelsk. De kaldes både for ‘pocket watch’ og ‘fob watch’.

Mangler du et lommeur? Køb dem her. Vi har også billige modeller.

Skriv en kommentar