6 overvejelser før du køber et antik lommeur [Købsguide]

Før du køber et antik lommeur er der flere ting du skal undersøge. Antikke ure er dyre og det kan være svært at vide hvad man skal kigge efter. Vi har samlet 6 tips du skal være opmærksom på før du køber. Nedenfor kan du læse en uddybning af de 6 spørgsmål du bør stille for du køber:

  • Er uret rent faktisk antikt?
  • Skal uret serviceres?
  • Er uret slidt?
  • Har uret en historie?
  • Hvordan er urværket?
  • Hvad er urkassen lavet af?

Før du køber et antik lommeur:

Er uret rent faktisk antikt?

Før du gør noget andet skal du sikre dig at uret faktisk er antik så du ikke betaler overpris. Ordet Antik bliver i dag brugt om hvad som helst når folk lægger deres gamle ting på nettet. Men faktisk betyder ordet antik noget ganske specifikt. Hvis et lommeur skal være antik skal det være mere end 100 år gammelt. Det kan være du er stødt på flere af den slags ure i din søgen efter det perfekte lommeur. Der er flere ting du skal overveje før du køber et antikt ur.

Skal uret serviceres?

Det næste du skal overveje er om du er klar til at vedligeholde dit ur. Du skal være forberedt på at urværket i et gammelt ur er en skrøbelig sag. Har uret ikke været i brug længe er det ofte en god idé at tage det med forbi en urmager og få det serviceret. Det gælder også selvom uret umiddelbart går og holder tiden. Bliver uret ikke serviceret som det skal kan det slide ekstra på urværket. Du skal altid budgettere penge til servicering når du køber antikt.

Er uret slidt?

Det tredje du skal tænke på er slid generelt. Det kan være en vigtig faktor med antikke ure. Et mekanisk ur har mange bevægelige dele der langsomt bliver slidt. Man har i mange år brugt juveler på særligt udsatte steder fordi deres hårdhed mindsker slitagen. Hvis du er på udkig efter et antik lommerur kan det være en god idé at lede efter et ur med et højt juveltal. Typisk er mere end tyve juveler et godt tegn. Hvis uret har få juveler og er meget gammelt kan det være så slidt at det kan være svært at få til at holde tiden. Hvis uret ikke har været serviceret regelmæssigt eller det er blevet behandlet forkert kan det være ekstra slidt. Vær derfor opmærksom på juveltal og hvor slidt uret ser ud til at være.

Her kan du se tre juveler i et antik ur.

Har uret en historie?

En stor fordel ved gamle lommeure er selvfølgelig den historie der følger med. Når du leder efter et lommeur kan historien være fascinerende at læse om. Et antik lommeur har en helt særlig charme som kan være svær at konkurrere med. Mange har arvestykker i familien som får en uvurderlig værdi netop på grund af deres historie. Nogle ure har fx været brugt i militæret og kan på den måde også blive et samlerobjekt. Her må man selvfølgelig forvente en højere pris. Netop prisen kan være en ulempe for mange ved antikke ure. Et antik lommeur af god kvalitet koster mange penge, også at vedligeholde. Har uret en god historie kan det yderlige øge prisen. Prøv at undersøge hvor uret kommer fra og spørg gerne sælger. Undersøg alt tekst du kan se på uret.

Hvordan er urværket?

En femte ting er kvaliteten af urværket. Nogle mener alting var bedre i gamle dage. Når det gælder et gennemsnits lommeur er det ikke helt tilfældet. I dag har mekaniske ure en høj grad stødabsorption som man ikke kan forvente fra et gammelt ur. Du skal altså være klar på at passe på et gammelt lommeur. Samtidig kan præcisionen være lav, dels på grund af slid og dels på grund af ringere produktionsmetoder. Der findes antikke ure der er bedre end mange moderne ure. Men der er længere imellem dem og du ved ikke altid hvad du får.

Hvad er urkassen lavet af?

Den sidste ting du skal tænke over er det materiale urkassen er lavet af. Hovedparten af de antikke ure du vil støde på vil nok være sølvbelagt. Hvis belægningen har været tynd eller uret har været brugt meget kan den være slidt væk. Men hvis uret er massivt enten guld eller sølv skal du ikke bekymre dig. Prisen er selvfølgelig meget højere for et massivt ur, men tilgengæld kan det holde prisen bedre.

Er du interesseret i at købe et nyere lommeur kan du se vores udvalg her.

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies

Accepter venligst vores brug af cookies. Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside. Du kan også afvise og din data vil ikke blive delt med nogen tredjepart.